Du har sikkert på et tidspunkt oplevet, at en opdatering til din computer eller mac gik i kludder. Der var intet der virkede og du endte med at bruge en halv arbejdsdag i semi- til fuld panik. Du prøvede desperat at få den til at virke igen, men nærmest intet virkede.
Det er bare så ærgelig en oplevelse og spild af dine gode kræfter du kunne have brugt anderledes. Har du oplevet det bare én gang, så er du garanteret også mere tilbageholden ifht. at installere opdateringer igen. For brændt barn skyer ilden, som det gamle ordsprog siger.
Det behøver dog ikke være sådan. Med lidt viden omkring opdateringer til WordPress og plugins, kan du komme langt ifht. at føle dig sikker. For opdateringer er vigtige at installere løbende.
Versionsnumre indeholder “hemmeligheden”
Hvis du har kigget på de opdateringer der ligger klar, har du måske bemærket de ser nogenlunde sådan her ud
I den gule boks nederst, står der “Vis version 7.2.0.8 detaljer“. Det nummer du ser her, er versionen på den opdatering som ligger klar. Lige over står den nuværende Version 7.2.0.6.
Og hvad betyder de to numre det så lige?
Det smarte ved versionsnumre er at de følger en standard. Den standard fortæller hvad der overordnet er tale om. Versionsnumrene skal læses følgende måde:
[major][.minor[.revision]]
Det ligner måske det rene volapyk, men læs videre
De første 2 tal: “Major”
“Major” er altid en større udgivelser. De indholder ændringer til grundlæggende funktioner og tilføjer som oftest nye funktioner. Det betyder de har højere risiko for at ændre noget visuelt og de har også en forhøjet risiko for, at noget kan gå galt.
Du kan se om det er en “Major” opdatering hvis det første eller det andet tal ændrer sig, f.eks. fra 5.1 til 5.2 eller 5.0 til 6.0.
Det tredje tal: “Minor”
“Minor” udgivelser indeholder som udgangspunkt ikke nogen nye funktioner eller grundlæggende ændringer. De indeholder oftest fejlrettelser og sikkerhedsrettelser.
Det betyder at de har lavere risiko for, at medføre fejl da de netop er har til formål, at rette fejl.
Du kan se om det er en “Minor” opdatering hvis det tredje tal ændrer sig, f.eks. fra 5.1.0 til 5.1.1 eller 5.1.0 til 5.1.4.
Det fjerde tal: “Revision”
“Revision” udgivelser indeholder aldrig nye funktioner eller grundlæggende ændringer. De indeholder oftest meget små fejlrettelser og kritiske sikkerhedsrettelser. De udgives med henblik på at kunne installeres med det samme og uden større bekymringer.
Du kan se om det er en “Revision” opdatering hvis det fjerde tal ændrer sig, f.eks. fra 5.1.0.0 til 5.1.0.1 eller 5.1.0.0 til 5.1.0.4.
Lad os kigge på eksemplet fra oven
Kigger vi på billedet kan vi se at det er fjerde tal som ændrer sig. Der er derfor tale om en “revision” som formentlig indeholde en mindre fejlrettelse eller en sikkerhedsrettelse.
Hvis vi vil vide yderligere kan vi trykke på “Vis version 7.2.0.8 detaljer” og læse mere om præcis hvad der er ændret. Dette vil dog som oftest kræve en teknisk baggrund at læse disse.
Før du opdaterer, så husk at have en backup
Uanset hvilken opdatering du vil installere og hvor lav risikoen end der, så er det bedste råd der går forud, at have en backup.
For selvom udgivere af plugins og temaer lægger meget arbejde i, at deres opdateringer går godt, så kan der en sjælden gang i mellem ske fejl.
Har du en backup, så er det meget hurtigere at komme på benene igen hvis noget går galt.